Akne, hvad kan jeg gøre??

Akne er en hudlidelse, der rammer rigtig mange mennekser og særligt teenagere i alderen 15-20. Akne skyldes hudbakterien Propionebacterium acnes, der lever af hudfedt.

Vores talgproduktion er styret af balancen mellem vores hormoner og særligt de Androgene (mandlige) hormoner er årsagen til overproduktion af fedt i huden. Når talgkirtlerne er fyldt op med fedt og fedtet har svært ved at komme ud f.eks. pga. indsnævring af talgkirtlen eller pga. fugttør hud, så kommer problemet. Vores hud skal producere fedt for at den kan beskytte sig selv mod forurening, bakterier osv. Fedt er simpelthen med til at holde immunforsvaret i huden i top, dog skal der være balance og overproduktion er tegn på ubalance.

Akne opstår når vores talgkirtel skal nedbryde hudfedt. I den proces dannes der nemlig affaldsstoffer og fedtsyrer som irriterer huden så der opstår betændelse i talgkirtlen.

Der er mange ting som du kan gøre hvis du rammes af denne lidelse.

Jeg anbefaler ikke, at du søger lægehjælp eller medicin før du har prøvet alt andet. Tit passerer sygdommen af sig selv. Problemet ved at tage medicin er, at medicinen er utrolig skadelig og belastende for vores system og bivirkningerne tit overskygger aknen. Jeg har mange kunder i min klinik som har fået Rosacea (kronisk rødme/sart hud) eller pigmenteringer af medicinen. Huden bliver meget sart og udtørret af medicinen og desværre bliver det tit en kronisk tilstand hvor huden ikke kan genfinde sin balance igen. Jeg kan sige det så nemt, at jeg aldrig ville tage den medicin ligegyldig hvor slem en akne jeg havde! Jeg sætter for stor pris på min krop til, at ville risikere at skade den. Hvis du skulle tage medicinen så sørg for at få lavet en blodprøve før, undervejs og efter. Særligt din lever skal tjekkes! Har du været igennem kuren så giv din krop en lever/nyre udrensning.

Nok om skræmme kampagnerne!

Her er hvad du selv kan gøre hjemme:

- Få en kostplan som tilgodeser hvad din krop tåler og ikke tåler, skær ned eller undlad rødt kød, slip sukker, mælkeprodukter, chili og stærke krydderier. (Jeg elsker Louise Bruuns principper da hun har særlig fokus på kost som balancerer vores hormoner, du kan booke en tid hos hende eller købe en af hendes bøger)

- Hav god hygiejne! Rør ikke ved huden, pil ikke ved bumserne! Skift pudebetræk hver uge. Undgå hår ned i panden, vask håret hver til hver anden dag.

- Vask huden i en mild rensegel/lotion med en hudneutral ph værdi, brug en god fugtighedscreme som ikke lukker porerne, gerne en uden parfume eller mineralske olier (jeg anbefaler Rudolph Cares antistress creme, Environs A vitamin creme step 1, eller derma)

- Brug kun mineralsk make-up. (Jeg anbefaler Jane Iredale)

- Kom forbi Dare to Care og book tid til en Hudkonsultation. Læs mere her.