Mine 5 bedste tips til hvordan du kan få smuk glød.

images
images

Foråret er over os og mange af os er så trætte af vores vinter trætte og matte hud. Her har du 5 tips jeg bruger til at give kulør og god glød

1. Kjær Weis blush "suntouched". Denne blush er den smukkeste blush jeg nogensinde har arbejdet med. Den er flot til alle og er et hit blandt næsten alle skønhedsbloggere.  (kan købes hos mig eller i magasin)

2. Selvbruner. Når jeg skal til et særligt arrangement, får jeg lavet en airbrush behandling i mærket California Tan, det er den flotteste farve indenfor de professionelle airbrush systemer. Til hjemmebrug er jeg fuldstændig afhængig af JAMES READ! James Read er UK's førende selvbrunings ekspert med mere end 12 års erfaring med samme. Blandt hans fans finder du Rosie Huntington, Mariah Carey, Jessie J, Lady Gaga osv. På tv, Grammys, modeshows er hans tan et must for perfekt smuk hud. Du kan købe hans tanning system i Magasin og jeg kan anbefale hans "sleep tan mask" eller hans "Liquid tan"

3. Brug A-vitamin creme eller gulerodscreme: Alle der bruger A-vitamin creme bemærker, at de efter kort tid får mere kulør i huden. Dette er blot en af de fantastiske effekter ved A-vitamin. Jeg sværger til Environ! Hører du til øko/hippie banden, vil du elske Laveras gulerodscreme, vær dog opmærksom på hårgrænse, bryn osv. da cremen godt kan sætte sig de steder og lave gule pletter. Ellers super god.

4. Spis masser af gulerødder, rød peber og spinat! De indeholder carotener, og er kendt for at frembringe den der sunde og naturlige farve i huden.

5. Dernæst kan du eksfolierer og masserer huden. Jeg gør typisk det, at jeg peeler min hud i badet (i Rudolph Cares glow mask). Det er en super lækker peeling, som også er en fugtmaske. Så snart acai kornene er vasket væk er huden efterladt med en blød maske, som du kan massere videre i. Hele tippet ligger i, at du masserer huden mens du står i dampen fra badet. Sammenblandingen af peeling, maske, massage og damp er helt genial for en glødende smuk hud resten af dagen.