Sommerskøn med Maria Lucia

Maria Lucia
Maria Lucia

Vi har lokket smukke Maria Lucia til at dele sine bedste sommer-skønhedstips med os her på bloggen. Læs med og bliv inspireret!

Hvad er dit bedste sommer-skønhedstip?

”At bruge solcreme så tidligt på foråret som muligt og hele sommeren over!! Smør dig ind om morgenen som en del af dine andre skønhedsrutiner, og husk derefter at påføre det forholdsvis regelmæssigt i løbet af dagen, og undgå for meget sol i de stærkeste timer (ml.12-15). Det hjælper både på mindskningen af pigmentforandringer og hudkræft, samt vænner din hud langsomt til eksponeringen af solens stråler, så du undgår at blive forbrændt og skalle af, som vi jo allesammen ved er både grimt og smertefuldt! Før jeg selv får den perfekte sommerglød, er jeg blevet afhængig af solpudderen "Self tanning bronzing minerals" fra Vita Liberata... Og nå ja, hey, husk dine fødder - de bærer dig gennem hele livet, og trænger i den grad til en omgang kærlighed efter en lang dansk vinter i store støvler. I fodbad med dem, plej, fil og lakér de negle i friske pasteller... det bliver man så glad af ”

Hvad er dit bedste sommer-sundhedstip?

”Lige som resten af året er jeg meget opmærksom på at få væske nok (vand), men om sommeren er det ekstra nødvendigt, da solens stråler udtørrer slimhinderne og man derfor føler sig ekstra ør i hovedet og tør i halsen. Som sanger er man utrolig let påvirkelig, da man har brug for at slimhinderne er bløde, smidige og fugtige hele tiden. Har jeg koncert, opholder jeg mig heller ikke meget i solen op til. Derudover, elsker jeg næsten alle former for smoothies, både med frugter- og eller grøntsager, som både kan være læskende og mættende over sommeren, når man ikke orker at lave det helt store festmåltid. Min største last om sommeren er desværre nok ikke særlig sund, men alt behøver heller ikke være så sundt hele tiden...  Jeg eeeeeelsker en stor portion koldskål med masser af kammerjunkere og måske en håndfuld bær... Det kan sagtens gøre det som et måltid for mig om sommeren…”

Hvad betyder sommeren for dig?

”ALT. Det er der jeg lader mine batterier op. Det er den tid på året, hvor man tillader sig selv at døse hen på solsengen med en drink i hånden og bare være. Hvem elsker ikke det? ”

Hvad er dine sommerferieplaner for i år?

”Min kæreste og jeg har netop købt en rejse til Thailand. Det er noget jeg har drømt om i mange mange år, og nu sker det endelig, så jeg glæder mig helt vildt. Vi ved at det bliver varmt og fugtigt, med en regnbyge i ny og næ, da juni ikke er den bedste sæson at rejse til Thailand i, men bare tanken om at være så langt væk i de smukkeste omgivelser vejer helt sikkert op for det. Jeg skal bare ned i gear og være. Bare være.”

Læs mere om Maria Lucia på marialucia.dk