Få en sommerskøn glød med Alice Brunsø

alice brunsø.jpg

Smukke Alice Brunsø  er netop ved at starte en spændende ny virksomhed "Mät" op,  sammen med sundhedsguruerne Michelle Kristensen fra Go'morgen Danmark (@mk_michellekristensen) og Sofie Bentzen fra bloggen healthjunkie (@sofiebentzen). Her giver hun dig sine bedst bud på en sund og skøn sommerhud :)

Hvad er dit bedste skønhedsråd tilen sund og skøn sommerhud?

”Jeg tror faktisk mit bedste råd er at blive lidt mere afslappet i forhold til solen. For bare fem år siden kunne jeg stresse helt over at skulle ligge i solen, også selvom jeg egentlig hellere ville lave noget andet, men jeg skulle bare blive brun. Sådan har jeg det ikke længere, nu sidder jeg kun i solen når jeg nyder det (og mine to drenge tillader det) og hvis jeg ikke bliver brun nok kører jeg en selvbruner fra Avené eller James Read i ansigtet. Derudover kan vist ikke siges nok; solcreme, solcreme, solcreme! Jeg bruger solfaktor hele året, og om sommeren bruger jeg Rudolph Cares Sun face creme factor 50 samt en hat. En lækker solhat kan virkelig anbefales. Den beskytter naturligvis huden imod solens stråler, men du skåner også øjnene og slapper mere af i ansigtet, så man ikke går ikke og kniber øjnene sammen og rynker panden, som kan give en trættende hovedpine og på sigt rynker. Derudover giver jeg min hud en pause fra makeup over sommeren- synes man får sådan en pæn glød at foundation, pudder etc. ikke er nødvendigt”.

Hvordan holder du din hud skøn og smuk?

”Jeg børster mig selv med Kamamejus ioniske børste efter hvert bad. På den både holder jeg cirkulationen i gang, hjælper kroppen med at udskille giftstoffer, og sørger hele tiden for at stimulere fornyelsen af hudceller. Hvis jeg har haft en dag i solen, så smører både krop og ansigt ind i Rudolph Cares body balm, så får jeg ikke den der følelse af at det kan stramme i huden, og jeg vågner op til et fugtmættet og smidigt ansigt".

Hvordan holder du dig sund?

”Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at jeg drak en masse vand, for det er jo det eneste rigtige, men det gør jeg ikke. Selvom jeg prøver, glemmer jeg det. Til gengæld spiser jeg rigtig meget frugt (tror jeg spiser en bakke jordbær hver dag hele sommeren) og grønt om sommeren, og min vinter snacken efter søde sager forsvinder. Det kan jeg til gengæld se på min hud, den får mindre porer og får en glattere overflade. Denne sommer er jeg også begyndt at løbe ca. 3 gange om ugen, og det synes jeg virkelig også man kan se på gløden i huden".

Hvilken betydning har sommeren for dig?

”Sommeren har fået en helt ny betydning efter jeg er blevet mor og har fået min egen familie. Vi har taget Winston (vores ældste søn) en måned ud af vuggestuen, hvilket betyder at Christian (min kæreste) og jeg har ham for os selv i en hel måned, og det glæder jeg mig til. Så sommeren er virkelig blevet tid til familie, sætte tempoet helt ned og tage en dag ad gangen. Christian har forsøgt at lokke os til Frankrig, men jeg elsker den danske sommer, så nu bliver vi hjemme og nyder den sammen med familie og venner, som heldigvis gerne vil have os på besøg. Christians forældre har et magisk slot på Fyn, og mine forældre er flyttet til Kerteminde og bor nærmest ude i vandet, og så har vi gode venner med sommerhuse i Hornbæk. Sidst men ikke mindst har vi også selv et skønt hus, hvor jeg glæder mig til at nyde terrassen, grille majs, øko pølser og smovse jordbær med fuldfed fløde sammen med mine tre drenge”.

Du kan følge Alice på instagram: @alice_brunsoe