Beauty trends i USA

CIMG5303

Efter at have tilbragt to dejlige uger under sol og palmer rundt omkring i Florida har jeg fået lov til at stå for en beauty update. For USA er uden tvivl trendsetters når det gælder skønhed og hudpleje trends. Der bliver forsket på livet løs - i sær indenfor anti-age. Amerikanske kvinder hader rynker og løs hud. Og så er udvalget af hudpleje- og skønhedsprodukter kolossalt, selv i supermarkederne. Her findes produkter der normalt er receptpligtige (hvis de da overhovedet er lovlige) i Danmark. En af de hotteste nyeste trends lige nu blandt amerikanske celebrities er ”human growth hormone” også kaldt HGH som kan fås enten som tilskud eller indsprøjtning. Growth hormone (eller væksthormon på dansk) skulle efter sigende være en af de mest effektive anti-age boostere. Desværre er risikoen for konsekvenser og bivirkninger høj, blandt andet i form af smerter, sygdomme og udvikling af diabetes.  Så det er altså ikke for sjov man vælger at lege med dette hormon.

hgh
hgh

En af de mere tilforladelige beauty trends i USA er aktiveret kul- både som tilskud, hvor det kan være med til at lindre fordøjelses- og maveproblemer, men også i tandpasta, hvor det skulle være helt fantastisk til at fjerne plak og samtidig hvidne tænderne!! Helt sikkert et must-try.

kul tandpasta
kul tandpasta

En anden trend der går helt amok i USA for tiden er kokos- du kan simpelthen finde kokos i alt. Ikke nok med at der findes 20-30 slags kokosvand med forskellig frugt og smag, så bliver det også flittigt tilsat andre drikke som kaffe, te og kakao. Kokostrenden gælder også hud- og hårpleje, hvor kokosolie er blevet det nye mirakelingrediens. Kokosolie er da også super fugtgivende (hvis man kan holde duften ud), for hold da k*** der bliver skruet op for ”kokosodøren” i produkterne. Flere hårplejemærker har endda lavet specifikke kokosolie-serier.

coco kaffe
coco kaffe

Den sidste trend jeg vil nævne er den nye ”wet skin” trend, hvor flere og flere produkter laves til man kan bruge dem i badet. For eksempel reklameres der enormt meget for en ny bodylotion fra mærket Jergens (der sjovt nok også er baseret på kokosolie), som kan bruges i badet, så du ikke behøver smøre dig ind bagefter. Eller hvad med en selvbruner fra det berømte mærke St. Tropez, der også smøres på i badet og derfor undlader alt det svineri der normalt er forbundet med selvbruneri?

st tropez
st tropez

Det er altså tydeligt at se at skønhedsbranchen i USA er i konstant udvikling og vækst, og at der stort set ikke er det, du ikke kan få (og få lavet). Så kan man altid diskutere om den store tilgængelighed af forskellige ”tilskud” og produkter fyldt med syntetiske kemikalier og hormoner, virkelig er værd at proppe sig med for et yngre udseende?  Eller om de mere naturlige (men måske også tålmodighedskrævende) tilgange såsom massage, naturlige olier og kontrollerede præparater kan være lige så gode løsninger. Det er vist et personligt valg.

- Caroline