Klæd dig på til vinter med vores nye Autumn Treat

7

Fra 1. oktober og til 1. december tilbyder vi på Dare to Care en unik og nærende efterårsbehandling, Autumn Treat.

Efteråret er tiden, hvor vi høster og fejrer det, der voksede frem og vi klargøres til vinterens hvile. Det er også tiden, hvor vi gør status og reflekter - er der noget vi skal gøre anderledes, så næste års høst kan vokse sig endnu smukkere? Måske er der andre ting, der skal dyrkes eller søsættes. Dette har vi hele vinteren til at finde ud af – kigge indad, studere og undersøge. Men først må vi se, hvad sommeren har bragt med sig.

Gennem efteråret kan huden slappe af efter sommerens stærke sol og forberede sig til vinterens kulde, der igen vil stresse huden.

De fleste af os værdsætter solens stråler og den varme glød den giver os, men det har også sin pris. Solen efterlader skader, der viser sig som en grovere og mere ujævn hud, samt flere urenheder.

Om efteråret kan huden føles mere sart og tør. Det skyldes den lange eksponering af UV stråler, som hæmmer produktionen af hudens naturlige fedtstof og derved sænker den beskyttende fedtbarrieres funktion. Samtidig har solens stråler nedsat produktionen af kollagen og elastine fibre, som er ansvarlige for huden fasthed.

Dette skyldes en lav blodcirkulation, samt en dehydreret hud, der ikke formår at optage de nødvendige næringsstoffer.

I denne unikke efterårsbehandling har vi taget højde for sommerens påvirkning af huden og sammensat elementer, som reparerer de skader, der måtte være opstået og booster den til vinterens kulde. Det gør vi med mild, fornyende og rensende peeling, alt imens hovedbunden afspændes med forløsende massage.

Herefter blødgøres huden med varm og afbalancerende rose og arnica olie inden blodcirkulationen stimuleres ved hjælp af cupping. Cupping masserer blidt, men dybt bindevævet, detoxer huden og igangsætter produktionen af kollagen og elastine fibre. Afslutningsvis påføres en beroligende og afstressende algemaske, mens fødderne masseres og pakkes ind i en blødgørende og nærende maske.

Autumn Treat varer 75 minutter og koster 1095,- (normalpris 1395).