Skab resultater med needling! - Alt om needling med Line Friis

Ønsker du at se og mærke et hurtigt resultat,
så er needling en effektiv og simpel måde, som du kan gøre derhjemme.

Hvorfor skal jeg needle min hud?
Nålene laver en masse små kanaler i huden som gør at hudplejeprodukterne optages bedre i din hud. Disse små kanaler stimulerer cellefornyelsen og øger kollagendannelsen og gør huden stærkere.

Bruger man rullen regelmæssigt vil man hurtigt kunne se et resultat og huden vil fremstå glattere, mere jævn og fine linier reduceres.

Hvor ofte skal jeg rulle?
Vi anbefaler at rulle 2 gange om ugen, til at starte med – meget gerne om aftenen.
Din rutine ser de dage således ud:   
- Afrensning og rulning.   
- Påførsel af serum og creme.  
- Rens rullen efter forskrifterne.

Hvordan ruller jeg?

Du skal rulle din hud på en helt ren hud. Selve ’mønsteret’ er, at du ruller i stjerneform. (vandret, lodret og diagonalt). På den måde skaber du så mange små kanaler i huden, som muligt og dermed optimale forhold for dit optag og dermed dit resultat.

Skal jeg trykke hårdt?
Nej – rullen klarer alt arbejde selv, så længe du blot styrer den. Den skal ikke presses ned i huden, men blot rulle hen over huden med et meget let tryk. Den skal helt konkret kun lige perforere de øverste døde hudlag – svarende til tykkelsen på et almindeligt stykke papir.

Hvordan skal jeg rense min rulle?
Environs anbefaling er, at du hver 2.-3. gang lægger rullen i blød i en dertil egnet væske (Instrument Cleansing Solution) og afslut med at skylle efter med varmt vand. Ellers er det blot under den varme hane og lige ryst vandet af og læg den til tørre og tilbage i beholderen.

Gør det ondt?
Med 0,1 mm nålelængde mærker du helt sikkert nærmest ingenting. Nogle kunder er bange for at det ikke er effektivt nok, hvis det ikke gør ondt – men det er det altså. Din hud vænner sig dog hurtigt til det og genopbygges hurtigt, hvilket gør at du mærker mindre og mindre til det. 0,1 mm anbefales at starte med og når den er brugt efter ca. et år, kan man overveje at erstatte den med ’guldrullen’ som har en nålelængde på 0,2 mm. Den mærkes heller ikke meget, men lidt mere end 0,1 mm.

Hvor lang tid holder sådan en rulle?
Rullen med 0,1 mm holder ca. et års tid, før den bliver slidt. Guldrullen med 0,2 mm nåle holder i op til 5 år, før den bliver slidt. Dette skyldes at den er belagt med guld.

Hvad kan needling hjælpe på?
Needling kan hjælpe med at forfine rynker, fine linjer, øge fugtoptaget, udligne pigment, mindske ar, mindske sarthed, mindske tilstopninger, øge udstrålingen og meget mere… Dét, der gør forskellen, er de ingredienser/produkter, du bruger efter needlingen.

Kan det skade huden at needle?
Det korte svar er : ’ikke med Environ’s ruller.’ Environs rulle er lavet, så de kan perforere hudens overflade på mest skånsomme vis. Det skyldes nålens form, det materiale, den er lavet af, længden og afstand mellem nålene. Tykkelsen på nålen har også meget at sige og på denne måde sikrer vi os, at huden lukker sig igen efter kort tid og at man kun perforerer det døde lag. Når det er sagt, så vil vi gøre opmærksom på at det vrimler med dårlige kopier, som bestemt kan være usundt for huden.

10. Må jeg rulle mere end to gange om ugen?
JA! Men det er en god idé at øge intervallet stille og roligt, så huden vænner sig til det. En trænet hud, kan sagtens klare at blive rullet hver dag.

11. Må jeg rulle huden, hvis jeg har bumser?
Ja, det må du gerne, bare ikke på selve bumsen – du skal gå udenom det, der er betændt. Resten af huden, må du gerne rulle på.

12. Kan jeg bruge min rulle i behandlingerne ved min kosmetolog?
JA! Det er en fantastisk mulighed for at få endnu bedre resultater med behandlingen. Husk at komme med en helt ren rulle, som er rengjort efter sidste gang, du brugte den.

13. Må jeg bruge min rulle om sommeren?
JA! Det må du. Du kan bruge rullen hele året rundt. En fordel er dog at gøre det om aftenen, så huden får ro til at regenerere og evt. rødme vil være aftaget til næste morgen.

14. Hvor lang tid går der, før jeg kan se resultater?   
Det er forskelligt, men de fleste mærker øget fugtoptag inden for den første uge. Andre resultater kan komme over længere tid. Men en hovedregel er at jo længere tid, du har været om at få dem, desto længere tid, vil det tage at minimere eller helt fjerne.

15. Hvad skal jeg bruge af produkt efter at have rullet huden?
Det er et vigtigt og rigtig godt spørgsmål. Det afhænger af din hud og hvad du vil arbejde med. Det er individuelt og derfor skal du sammen med din kosmetolog se på, hvilke virkestoffer, der kan hjælpe dig i mål.

Næste
Næste

Sådan bruger du Revival Masque fra Environ