Om vejen til en universitetsgrad i kosmetologi

Interview med Kornelia Cieslak

 

Kornelia har en universitetsgrad fra det medicinske universitet i Lodz i kosmetologi og har arbejdet med hud i 10 år.

Kornelia har mange kunder i forløb, særligt de, som har svære hudproblemer som rosacea og akne.

Ydermere mestrer Kornelia alverdens massageteknikker og har også videreuddannet sig indenfor akupunktur, A.L.T og Sculptural lifting ved Yakov Gershkovich.

Hvordan blev du interesseret i huden? 

Det stammer fra min mor, hun er selv kosmetolog og har sin egen klinik i Polen. Jeg har altid haft stor respekt for hendes arbejde, og hun var også en af dem, der overbeviste mig om at tage en længere uddannelse på universitetet frem for at tage på kosmetologskolen. Det var hende, som var den første, der lærte mig at diagnosticere rosacea. Og det var også hende der tog hånd om min hud da den blev ramt af akne. Samtidigt var det også hende, jeg blev sur på, når anatomiprofessoren var efter mig .

Har du selv døjet med hudproblemer eller usikkerheder omkring din hud?
Ja, jeg har både haft perioral dermatitis og akne som teenager. Som de fleste med hudproblemer
har jeg også været usikker omkring min hud, Men jeg lærte gennem tiden at finde ud af, hvad den har brug for og hvad der trigger min akne, eller blot gør at jeg får uren hud.

Som teenager har jeg spist rigtig mange mælkeprodukter og gik rundt med oppustet mave fordi jeg troede at det var normalt, Indtil jeg fandt ud af at jeg var laktoseintolerant. Med ét forsvandt mine hudproblemer.

Efterfølgende blev jeg ramt af stres og insulin resistens. Det har skabt rigtig meget ubalance i min hud, og urenhederne begyndte at komme igen. Vores Kostvejleder Caroline Alsted har hjulpet mig med at sammensætte måltider, så mit blødsukker forbliver stabil. Jeg følger hendes gode råd og der er stadig plads til en "sukker fest" en gang imellem :) I det hele taget, skal der være balance i livet.


Hvad betyder det for dig at være kosmetolog?

Det er enormt tilfredstilende at se resultater hos mine kunder, og det kan derfor også være meget frusterende at tingene sker langsomt. Det kræver sindsygt meget tålmodighed fra begge parter.

Jeg ELSKER at nørde omkring huden og prøver at holde mig opdateret på den nyeste forskning omkring det. Det samme gælder ingredienser i hudpleje. Jeg plejer at være ret skeptisk når der kommer "en ny revolutionerende ingrediens" på markedet.

Mit mål er, at lære den enkelte kunde hvordan Han/hun skal passe på deres hud og lytte til dens behov.

Hvad behandler du mest?

Jeg har den største erfaring med akne og anti-aging. Dernæst kommer eksem og rosacea.

Min største styrke er forståelsen af sammenhængen mellem de ting der sker i kroppen, huden og hele fysiologien.
Derfor ved jeg hvornår kosmetisk behandling af huden er nok, og hvornår man skal søge hjælp hos hudlægen.

Der findes ikke faste rammer af behandling og pleje af huden.

Forrige
Forrige

Byd velkommen til HONEY

Næste
Næste

Nyhed hos Dare to Care - Bodyologist