Sådan undgår du at din hud føles tør og fedtet på samme tid

Screenshot 2020-11-19 at 10.00.35.png

Utrolig mange kender denne følelse. Følelsen af at huden strammer, men også kan fedte i løbet af dagen.

Forklaringen er ofte simpel, nemlig at din yderste overflade er udtørret. Dette er en midlertidig tilstand og tilstande kan ændres. Det, som komplicerer tilstanden er, når din hud samtidigt føles fedtet. Hvis du har denne tilstand så bør du klar læse videre for det er typisk her de fleste begynder at fejlbehandle deres hud. 

Langt de fleste, der kæmper med fedtet hud vil forsøge at dæmpe deres fedtproduktion med produkter og typisk lidt skrappe og udtørrende produkter. Problemet er, at mængden af fedtproduktion i din hud typisk hænger sammen med din hudtype, fordi fedtproduktion styres af din krop og ikke af de produkter du bruger.

Derfor er første vigtige pointe, at du ikke kan dæmpe din fedtproduktion med produkter! Husk det kommer indefra!

I stedet for ender mange med at udtørre overfladen, fordi de føler, at det overskydende fedt forsvinder effektivt. Men det er kun fra overfladen det forsvinder, så den midlertidige udtørring er mest af alt symptombehandling.

Den helt store ulempe kommer efterfølgende når du på denne måde ender med at fejlbehandle din hud ved at gøre din hud mere og mere tør i overfladen. Til sidst så bliver din hud og overflade så tør, at du begynder at producere endnu mere fedt. På samme tid vil din overflade være blevet så tør, at fedtet ikke kan komme ordenligt ud - nogle oplever sågar at de får dybe urenheder eller bumser, som er svære at få renset ud. 

Det kan derfor ikke siges nok gange: En fugtet og fleksibel overflade er alfa og omega for hudens sundhed og skønhed. Og det gælder for alle hudtyper og -problemer.

Hvordan opbygger man en fugtet, fleksibel overflade?

Først og fremmest er der nogen ting, som du bør undgå:

Renseprodukter, der skummer. Det vil sige gele, mousse og så videre (dog kan du blande et skummende produkt med for eksempel en rensemælk, som gør den mindre udtørrende)

Frugtsyre. Hvis du får for meget frugtsyre så udtørres din overflade. Mælkesyre kan virke bedre. 

Tonic med alkohol eller frugtsyre. Kan være godt i perioder, men udtørrer i længden.

Peeling: Det kan være godt at peele huden, men sørg for at vælge en meget mild slags og gerne en enzympeeling. Enzympeeling virker ved at produktet kun “spiser” de døde hudceller. 

Hvad skal man så gøre?

Man skal bruge en masse serummer – dog ikke olieserum. Serummer er typisk baseret på finere molekyler og trænger derfor bedre ind i huden.

Bruge en god rensemælk.

Få dybderens med ekstra fugtpleje hver 14 dag i ca. 3 måneder. Regelmæssig dybderens får dine talgkirtler til at gå i bero og stabiliserer hudens ph værdi og øger hudens immunforsvar.

Spis og lev efter din hudtype. Det betyder at drikke masser af vand, få gode essentielle fedtstoffer, undgå sukker, stivelse og forarbejdet mad. Med andre ord spise sund, antiinflamatorisk, hormonbalancerende kost.

Forrige
Forrige

Kornelias guide til cupping: Sådan hjælper det på akne, rosacea, cellulite og slap hud

Næste
Næste

Har du som mange andre rosacea?